
Stress
Den onde cirkel
Stress, det fysiske aspekt
Det kan være svært at sætte sig ned efter en stresset dag og finde ro, slappe af og falde i søvn. Det er endnu sværere efter en lang periode med højt stressniveau. Faktisk kan det til sidst blive nærmest umuligt. Kroppen sidder nærmest fast i stressen, det hurtige hjerteslag, de hyppige indåndinger den pulserende energien. Selvom det er super drænende og man er utrolig træt, kan hjernen/kroppen ikke falde til ro.
Man er fanget i en ond stresscirkel hvor den hurtige vejrtrækning, udvasker Co2 via dit åndedræt. Dette medfører at dine blodkar trækker sig sammen og iltoptaget i celler og muskler bliver langsommere. For at få ilt nok til kroppens funktioner, øges åndedrætsfrekvensen, din puls stiger så blodet kan strømme hurtigere og cirklen kan gentaget.
Hvad kan jeg gøre
Er du blevet ramt af stress hjælper det ikke at sidde derhjemme og forsøge at slappe af.
For mange af de mennesker jeg møder, kan det ikke lade sig gøre at gå fra hverdagens tempo til ro og afslapning.
Derfor arbejder jeg blandt andet med åndedrætsøvelser der svarer lidt til at løbe en hurtig tur i skoven. Pulsen skal op og kroppen skal fysisk stresses i et trygt miljø, for at du på bagkanten af den bevidste selvskabte stress kan finde ro.
Hvorfor hjælpe det
Når du øver vejrhold og lange udåndinger igennem bevidste åndedrætsøvelser, kan du vende din krop til at trække vejret langsommere. På den måde udånder du mindre CO2 og ilten i dit blod kan bedre strømme ind i muskler, væv og organer. Din puls vil falde og du vil producerer mindre adrenalin, kortisol og noradrenalin.
Du kan med andre ord via dit åndedræt tage kontrollen og stoppe den onde stress cirkel.
Træn i fredstid
At være stresset er et menneskeligt lod i livet. Du kan ikke gå igennem et liv uden stressede perioder.
Derfor kan du med fordel arbejde bevidst med dit åndedræt, når du ikke er stresset, for at kunne håndterer de stressede perioder bedre.
Nervesystemet har brug for en sund vejrtrækning for at kunne håndterer modgang og skabe balance og ro i dit liv.
Nervesystemet er afhængig af en sund vejrtrækning for at skabe balance i dit liv.
